BoSelv Når unge flytter hjemmefra

Multifunktions-appen BoSelv er et nyttigt redskab, når unge skal flytte hjemmefra og søger viden om alt fra vasketøj til studiejob.

Super-app afløser trykte foldere

Lukic har udviklet BoSelv for Baglandet København, som er et kontaktsted og rådgivningscenter for tidligere anbragte. I modsætning til de traditionelle trykte foldere, Baglandet førhen har uddelt, kan appen løbende opdateres med nyt indhold - og derudover finder de unge en række direkte links til nyttige websites, relevante formularer og meget andet. BoSelv er sponseret af Egmont Fonden og er et redskab til især anbragte unge, der er ved at flytte for sig selv, men alle unge på vej hjemmefra kan have glæde af den gratis app, som giver gode råd om alt fra vasketøj til studiejob.

Altid opdaterede oplysninger

For Baglandet og dermed også de unge brugere har appen den store fordel, at oplysningerne ikke forældes, men hele tiden kan opdateres og suppleres med friskt og nyttigt indhold. Samtidig er den altid lige ved hånden, når først den er downloadet til telefon eller tablet, og de aktive links sørger for, at brugeren nemt og hurtigt lander på de relevante undersider hos fx. SU-styrelsen, skat.dk eller Ungdommens Røde Kors.

Mange funktioner samlet eet sted

BoSelv er udviklet i samarbejde med Krüger Kommunikation, der har stået for research, tekster og projektstyring, og sammen har vi skabt en multifunktionsløsning, der er et glimrende eksempel på, hvor nyttige værktøjer apps kan være. Ud over information og links indeholder BoSelv fx en påmindelsesfunktion, en beskedfunktion, der sikrer nem kontakt til Baglandet, samt en søgefunktion, der giver brugerne mulighed for at søge på tværs af indholdet.

Rigtigt valg af platform betaler sig

Fordelen ved at vælge en platform, der er så dynamisk og fleksibel som Umbraco CMS, er, at man nemt kan trække data fra BoSelv-appen over på et website. Efter appens lancering er den blevet så populær som undervisningsmateriale i projekter under Ungdommens Røde Kors og Børnehjælpsdagen, at Lukic nu har suppleret appen med websitet www.boselv.dk. Dermed er organisationerne ikke længere afhængige af telefoner eller tablets, men kan benytte computere i undervisningen. Det nye site var let og hurtigt skabt takket være Umbraco-løsningen og den allerede eksisterende app.

Vi vil også gerne hjælpe din virksomhed med at vælge rigtigt i første forsøg. Kontakt Srdjan Lukic via srdjan@lukic.nu eller 30707597 og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Brugeranmeldelse på App Store

Rigtig god app som har alt det, man har brug for, når man lige er flyttet hjemmefra. Gode råd om alt imellem himmel og jord. Også råd om ting man slet ikke havde tænkt over, men som er vigtige at forholde sig til, når man flytter hjemmefra.